-
Så er der varm chokolade
Billede fra bloggen The Left Side of Crochet (dishclothdiaries.blogspot.com) Er det ikke noget med en kop varm chokolade på en kølig efterårsdag….så har du ihvertfald muligheden for selv at hækle denne søde og finurlige kop indbydende chokolade med en klat flødeskum på toppen.
-
Kvæk, kvæk siger frøen
Hvorfor ikke prøve at hækle en frø ? en med stor mund, der siger kvæk-kvæk eller vi kan ihvertfald lade som om at den gør det – den ser da sådan ud… Garnstudio har lavet denne opskrift til en sjov frø med store øjne og åben mund, som nok kan fange nogle fluer hvis den var levende.
-
Hæklet ugle
Ugler er supersøde med de store øjne og de her er meget nemme at hækle selv, de tager ikke så lang tid og du kan lave dem i forskellige farver – alletiders som gave til at hænge op, eller som designeren af denne ugle – hun har syet dem fast på en klemme som kan sidde fast på en gren eller lignende.
-
Sødt, hæklet fabeldyr
Her kan du bruge nogle af dine garnrester – uanset om det er bomuld eller uld, på dette søde fabeldyr. Fabeldyret er hæklet, med lang snude og krølle på halen. Børnene bliver vilde med det, du kan eventuelt hækle flere i forskellige farver, så det bliver en lille familie. Eller hvad med at hækle ørerne, halen eller snuden i en helt anden farve, som giver dyret sin helt egen personlighed.
-
Et indbydende fad med kager
Der er da ikke noget mere indbydende end et fad med de lækreste små kager i alle mulige farver, og så selvom de er hæklede og ikke kan spises. Nogle af dem har flødeskumskanter, andre lidt marmelade eller glasur – det er helt op til fantasien hvordan kagerne skal pyntes.
-
Hæklede blomster
Hæklede blomster kan bruges til rigtig meget, blandt at sætte på en bluse, taske, hårpynt eller lignende, og så er det en god måde at få brugt sine garnrester på. Blomsterne kræver lidt tålmodighed at lave og kan være lidt besværlige, men efter et par forsøg hvor du lærer teknikken at kende så går det noget nemmere.